Event description

Jazz-violinist Mads Tolling har nu i femten år
været bosiddende i USA. Hans mange år i udlandet
har indtil videre ført til to Grammy-priser
og otte års medlemskab i henholdsvis bassisten
Stanley Clarkes band og i crossover strygergruppen,
Turtle Island Quartet.
Mads er uddannet på Berklee College of Music
i Boston og har siden da befundet sig i San
Francisco. Han leder nu sin egen gruppe Mads
Tolling Quartet, der med det anerkendte album,
”The Playmaker,” for alvor blev sat på jazzens
verdenskort med glødende anmeldelser i Downbeat
Magazine, Washington Post og Berlingske
Tidende.
Hans seneste projekt hedder ”Mads Tolling &
The Mads Men” som udforsker de dejlige melodier
og temaer fra film og tv shows fra 60’erne.
”Playing the 60s” udkom som resultat, og det
ramte nummer 5 på mest spillede jazz CD’er i
USA i 2017.

Register

Bestil billetter

Schedule