Beskrivelse

Landets eneste faste cabaretscene, Café Liva, har siden 1989 haft et årligt flagskib midt i sæsonens væld af nye cabaretter – nemlig Årets Julecabaret, som Livas kunstneriske og administrative leder, Jacob Morild, var med til at starte og troligt har skrevet en ny af nærmest hvert år lige siden.
Og for første gang – og samtidig for at festligholde Liva julecabaretternes 30-års jubilæum – kommer en julecabaret på landsdækkende turné:
På absurd, sindsyg vis bores og dissikeres der i årets største traumatiske fællesskabs-tragedie – nemlig JULEN.
Et overflødighedshorn af forbrug, flæsk, fedt og værst af alt – Familietvang
Og spørgsmålene står som altid i kø: Er julemanden på overførselsindkomst resten af året? Den dér lille Nisse der rejste… var det noget med 24-årsreglen? Og bli’r man i sort humør, hvis julen ikke er hvid?
Alt i alt bliver det en blanding af sort satire, crazy komik og musikalsk vanvid udsat for 4 herrer i deres bedste alder – nemlig panikkens!

MEDVIRKENDE:
Karsten Jansfort
Morten Wedendahl
Thomas Pakula
Jacob Morild
CAFÉ LIVA