I forestillingen Fra Skjern til Varnæs inviterer Danmarksmesteren i Matador, sanger og skuespiller Nicolaj Cornelius, publikum med bag kulisserne i én af Danmarks mest berømte TV-serier – nemlig Matador. Med en malerisk fortælling og en levende beskrivelse af TV-seriens elskede karakterer, rejser han fra familie til familie i Korsbæk og fortæller små, morsomme anekdoter fra filmoptagelserne, den endelige
serie og om sine møder med nogle af de skuespillere, der medvirkede.
Forestillingen tager hele tiden sit udgangspunkt i den musik, der benyttes i TV-serien, da disse sange og melodier er meget betydningsfulde for historien og stemningen.
Musikken er både usynlig og nærværende – og altid nøje udvalgt til de enkelte scener. Oplev Nicolaj Cornelius’ fortolkninger af bl.a.:
Sangen om Larsen
Visen om de tre musikanter
Molak-molak-mak-mak-mak
Hvorfor er lykken så lunefuld?
Kort sagt:
En glad og musikalsk forestilling i selskab med de elskede figurer og personligheder fra Matador.

 

Spilletid: 100 minutter