Når man er ung, bli’r man naturligvis ældre – men bli’r man mon også yngre med alderen?

 

DET ER DÉT, KOMEDIEN HANDLER OM!

 

En lystig tour de force i generations-karrusellen – med latteren som drivkraft tager forestillingen os med på en tur gennem alvorlige landskabers opture og nedture.

      Den unge mand retter sig op, vokser og får øje på nye horisonter – mens den ældre synes, at der år for år bli’r længere og længere ned til hans fødder.

      De idealistiske unge mennesker brænder for at redde verden – men det kan være svært at få dem til at hjælpe med aftensmaden.

      Den ene af dem er år tilbage vokset op i et land, hvor fotografier var i sort/hvid – og tankegangen var i farver. Han har svært ved at vænne sig til, at det nu er omvendt.

      Den anden står med livet foran sig og finder optimisme i, at det ikke gør noget, at man har ligget i et andeæg, når bare man vokser op og bli’r til en stor, smuk svane.

Men den ældre ved jo godt, at det almindeligste er, at man bli’r til en and.

 

KAN DE FINDE UD AF DÉT… SAMMEN?

 

 

Af og med: Flemming Jensen og Lukas Birch

Instruktion: DONALD ANDERSEN

Al musik er originalmusikken fra ”Sommer i Tyrol”