PARFORHOLDET PÅ KOMEDIE
En urkomisk forestilling og satire over det “moderne parforhold” og ikke mindst selvhjælps-bølgen og samlivseksperterne, der står
klar til at hjælpe, når det går galt.
De to parterapeuter Anne-Lene og Torben Lydiksen (gift på 32. år), turnerer landet rundt med deres foredrag: “Hjælp, vi er
gift!”.
Et foredrag med finurlige kønsbetragtninger, morsomme sange og illustrative scener, der kommenterer parforhold/ægteskab og tilbyder gode råd og kontant vejledning til hvordan man kommer videre, såfremt samlivet er gået lidt i stå.
 Ægteparret ser sig selv som eksperter på alle tænkelige områder og har en klar ramme for, hvordan aftenen skal forløbe.
Anne-Lene og Torben er desværre løbet ind i problemer forud for dagens optræden. Problemer, der udvikler sig i løbet af
forestillingen. Bilen er brudt sammen, de forkerte kufferter er medbragt, den voksne datter ringer og vil låne penge, den ene
mistænker den anden for at ha’ en affære m.m.
 Som aftenen skrider frem stiger stressniveauet på scenen og “samlivseksperterne” har mere end svært ved at leve op til
de fine ord, når deres eget forhold knager i fugerne. Alle forsøg på at skjule uenighederne for publikum falder til jorden i takt
med at skeletterne vælter ud af (ægte)skabet.
Stærkt underholdende… og lige lovlig ærligt!
MANUS/INSTRUKTION: Vase og Fuglsang
Gadeberg og Svarrer
MEDVIRKENDE: Trine Gadeberg og Jan Svarrer
Producent: Det Skumle Pladeselskab
Spilletid: 2 x 45 minutter