Event description

Indenfor Murene er en af de store danske klassikere
med en handling og konflikt der rammer
direkte ned i vor tid. ”Vi gamle vil eet, men de
unge vil noget andet”, som den jødiske mor Fru
Levin siger så forsonende. For Hr. Levin er det
noget andet, det skal være som det altid har været.
Han holder fast i traditioner og religion, men
hvad hjælper det, når de unge vil forandring, rive
murene ned, åbne for hinanden og mødes i kærlighed.
Om man er jøde eller kristen er for dem ikke det
vigtigste.
Hele fundamentet for den gamle Hr. Levins livsanskuelse
får et grundstød, da hans elskede datter
Esther forlover sig med en kristen.
Og så oven i købet med en søn af hans dødsfjende.
Livet Indenfor Murene står for fald, tolerancen
må vinde over forstokketheden for ”størst
af alt er kærligheden.”

Register

Bestil billetter

More