Event description

Kvinderne fører an i løjerne, for de vil ha’ deres
vilje, og alle bedrager alle i De lystige koner, som
er kommet i kærlige hænder på instruktøren Frede
Gulbrandsen, der i sæsonen 15-16 stod bag
Folketeatrets Holberg-komedie Jean de France.
Fruerne Fjord og Pagh; et par saftige borgerkoner
i deres bedste alder. De formelig strutter af liv og
lyst mens deres ægtemænd, er en smule vindtørre.
Så da den adelige levemand Falstaff, gør
kur til dem begge på én gang, kribler det i dem.
Falstaff er godt nok både afdanket og forarmet,
men har stadig en vis charme i behold, som han
selv nærer stor tiltro til. Under dække af at være
fornærmede over Falstaffs skamløse tilnærmelser,
udsætter konerne ham for den ene morsomme
og latterlige lærestreg efter den anden. De får
god hjælp af den ivrige koblerske, madam Rap,
som også bestyrer intrigerne omkring komediens
unge par, fru Paghs datter og en række mere eller
mindre umulige og tåbelige bejlere.

Register

Bestil billetter

More